På opfordring fra Jimmi holder jeg nu mine historier i det rette forum og kommer endelig med en update på livet i alperne. Lige nu sidder jeg i Innsbruck lufthavn og venter på mit fly hjem til juleferie.
Kort fortalt startede ferien i Zell am See, hvor både Viva og den anden bar blev besøgt den første aften. Det var meningen at vi skulle på ski inden uddannelsen startede, men blev vækket kl. 11.30 af en af de andre drenge, som sagde "Jeg tror vi skal til at stå op drenge" (Vi skulle være i Kaprun kl 14). Jeg havde den voldsomme hovedpine hele første uddannelsesdag, men det gik, selvom det var en ganske forfærdelig dag
Jeg ved ikke om nogen af jer kender til de østrigske traditioner omkring Skt. Nicolaus dag (den dag vi ankom til Zell am See og savede os midtover). De har en tradition de kalder for Krampus, hvor (udvalgte?) mennesker klæder sig meget autentisk ud som uhyrer og render rundt i byen og banker det onde ud af folk før julen. Det foregår med piske, kæppe og andre voldelige våben. En ret ubehagelig tradition skal jeg hilse og sige. Jeg blev dog ikke ramt af nogle slag, men en af dem jeg rejste med fik et enkelt slag, hvilket skulle gøre ha gjort ret ondt. Det voldsommeste vi så, var en pige på 17-18, der fik vendt hovedet nedad og holdt i benene, mens to andre krampuser bare piskede løs på ryg, lår og baller (AV) . De render i øvrigt rundt med store koklokker, så man kan høre når de kommer, hvilket gør at ens høresans er ekstra opmærksom sådan en stiv dag i byen.
https://www.youtube.com/watch?v=CaYRfLc2TfU Kurset startede den efterfølgende søndag. Hver morgen startede kl. 7 med morgenmad og derefter transport til Gletscheren udenfor Kaprun, som vi alle kender den;) Her startede undervisningen kl. 9 og med frokost pause på ca. en time mellem 11-13 og derefter undervisning igen fra 12-13 til 14-15. Herefter var det tilbage til hotellet og have teori fra 16.30 til 17.30-18, spise aftensmad kl. 18 til 19 og igen undervisning fra 19 til 20-21. Som det nok kan forstås er programmet rimelig presset, men ikke så hårdt som man skulle tro. Det hårdeste var at ALT foregik på tysk
Men begge de skriftlige prøver blev bestået, min prøvetime som lærer blev bestået, tysk blev bestået og sidst men ikke mindst bestod jeg også skolekørsel, hvilket på ingen måde skal undervurderes selvom det foregår i plov det meste af tiden
For at bekræfte det kan jeg sige at 17 ud af 40 Højmark guider dumpede deres Schulfahren, som det så pænt hedder. Men anyways kan man sagtens undervise selvom man dumper schulfahren, man skal bare til re-eksamen i Marts(hvis man vil ha et bestået kursusbevis). Dumper man en skriftlig prøve skal man bare til samtale for, at de kan se om man har fattet noget. Dumper man prøvelærertimen, så får man bare en chance mere. Så med andre ord er det ret svært IKKE at blive skilærer. Den eneste mulige måde er hvis man virkelig er dårlig til at stå på ski eller virkelig er en klaphat i det skriftlige. Jeg fulgtes herned med en der dumpede 4 af emnerne i den skriftlige og alle gangene tog det ham ikke mere end 5 min. at snakke væk. Dog er han ikke bestået på sit eksamensbevis, men det betyder ikke en skid
Well, i tirsdags ankom vi så til Flachau, hvor vi af uforklarlige årsager bor 300 meter udenfor byen og med 25 mins. gågang til centrum
Ret ærgeligt for afterskien. Men der skulle ligge nogle voldsomme afterskisteder ved den lift hvor jeg starter mit arbejde også. Her tager det kun 7-8 min. at gå hen. Så det må jeg se på når jeg kommer hjem fra jul og sæsonen for alvor er i gang. Desuden bor familien der ejer skiskolen selv i stueetagen og på 1. sal, så der skal være stille kl. 20, da deres børn skal sove
Men udover det er det mega lækre forhold. Jeg savner bare et fælles område for skilærerne. Jeg var i foregårs ude i en brandert i Wagrain, hvor jeg besøgte 4 venner fra Äntwarter, 2 af dem boede kummerligt, mens de to andre boede alt for fedt. De havde deres eget værelse, men køkken og stue var fælles for alle skilærerne, hvilket betyder at man kommer hinanden meget mere ved som skilærere, da man er "tvunget" til heletiden at se hinanden. Dette resulterede da også i at jeg blev ret gode venner med deres hollandske housemates
(sov også på to hollandske drenges værelse i det hus den nat). De 3 kvindlige danske skilærere på min skiskole er alle rigtig flinke, så det bare nice. Til at starte med boede de i samme bygning som Kasper(min roommate) og jeg, men de er nu blevet flyttet lige midt ind i byen, fordi to af dem hovedsageligt skal tilhøre skiskolens kontor forenden af en anden lift end der hvor "mit kontor" ligger. Lidt ærgeligt, da de som sagt er rigtig flinke og vi lavede mad sammen
Men men men, de bor 3 piger i en 4-personers lejlighed og de har allerede udmeldt at den 4. seng er min
Hvilket er ret nice, hvis jeg skal på afterski midt i byen, for så crasher jeg bare hos dem. Så set i bakspejlet er det pisse nice de bor der. Ville bare hellere selv bo der
Arbejdet som skilærer skulle gerne give 1-2 time på ski for sig selv hver dag, hvis man orker og min. en ugentlig fridag. Men kan jo sagtens ske der ikke er kunder nok til at holde os alle beskæftigede hver dag. Hver tirsdag og torsdag har vi skilærertræning om morgenen, torsdag er dog frivillig. I torsdag havde vi første træning, hvor vi først blev sat på plads af en tidligere 16. plads på verdensranglisten, herefter så vi på området og til sidst sluttede vi af med at blive filmet en og en mens vi tog en rød løjpe. Bagefter på afterski stedet blev vi så hevet op en efter en og skulle se os selv i slowmotion. Til dette fik vi en masse kritik og fik at vide hvad vi skulle arbejde med for at blive bedre skiløbere. Efter et par måneder med den form for regulering af ens eget skiløb må det antages at man kommer ud på den anden side som en langt bedre skiløber, hvilket jeg glæder mig til. Håber selvfølgelig også at jeg snart har mulighed for at smadre min krop i parken
Udover det kan jeg indtil videre melde om at området er rimelig stort, har nogle gode brede og stejle røde løjper (Sort ikke åben endnu). Når jeg kommer tilbage regner jeg med at tage skibussen til Flachauwinkl på min første fridag, hvilket er den dag jeg kommer tilbage. Her vil jeg så tjekke den berømte park ud, som forberedelse til jeres arrival i Flachau
Det var så meldingen som den lød i Innsbruck lufthavn, nu har jeg fortærret 30 min. af min ventetid, men flyet er selvfølgelig lige blevet delayed med tilsvarende tid, så det jo bare great. Håber i havde en god fest igår, det lød hvert i fald sådan på Jesper
Roger over and out, wir treffen uns im die Alpes im Woche zwei, ich freue mich sehr viel. Tchüss und ciao